24. apr 2008
Nyhedsbrev fra FOODobserver.dk
Tjek på branchens vigtige begivenheder?
Var der noget du ikke fik læst?
Søg fritekst, på periode eller kategori i vores artikelarkiv
Polar Is solgt til Erhvervsinvest
23.04.08:
Familien bag Mejerigaarden A/S (Polar Is) har solgt virksomheden. Den nye ejerkreds består af Erhvervsinvest med en ejerandel på 90 procent, og ledelsen som ejer de resterende 10 procent. Produktionen fortsætter på det nuværende produktionsanlæg og målet er at styrke virksomhedens position yderligere.
Espersen og Greystone køber Rahbekfisk
15.04.08:
Industrikoncernen Espersen og investeringsselskabet Greystone Capital går nu sammen om videreudviklingen af forædlingsvirksomheden Rahbekfisk for at understøtte virksomhedens vækst inden for kvalitetsfødevarer til den internationale detailhandel samt food service segmentet.
Fra tema Ingredienser
Sojaprodukter vinder hastigt terræn
24.04.08:
Sojabaserede fødevarer er ifølge en ny rapport fra analysebureauet Packaged Facts i stigende grad blevet populære i USA og mange andre steder i verden. Således nåede sojabaserede fødevarer og drikkevarer sidste år en markedsværdi på 2 mia. US-dollars i USA, hvilket var en stigning på syv procent i forhold til året før. Og det skal især være snack bars og sojamælksprodukter, der driver væksten.
Naturlige farvestoffer går en lys fremtid i møde
23.04.08:
Ifølge Chr. Hansen skifter drikkevare- og konfektureindustri over hele verden nu til naturlige farvestoffer, og efterspørgslen på verdensmarkedet er i kraftig vækst på det, som virksomheden kalder “den strategiske ingrediens”, fordi den - til forskel fra smag og lugt - direkte kan påvirke købsbeslutningen ved førstegangskøb. Væksten næres af, at stadigt flere forbrugere forbinder naturlige produkter med overlegen kvalitet og af den øgede bevidsthed omkring fødevaresikkerhed og sundhedsspørgsmål.
Fra tema Procesudstyr
Robot dekorerer chokolade
21.04.08:
Robotten kaldet Deco Robot fra virksomheden Hacos NV med hovedkvarter i Antwerpen i Belgien anvender en kompakt arm til at skabe fine tegninger og mønstre på chokolader, praliner, kager eller biscuits. Robotten er udformet således, at den kan benytte ægte chokolade eller imiteret chokolade, og ifølge producenten kan man meget nemt få robotten til at udføre ens egne designs.
Fra fed og salt til sund og frugtholdig
16.04.08:
Muligheden for at udskifte traditionelt fyld med ægte frugt bringer nu ifølge britiske Baker Perkins Ltd., gode næringsmæssige aspekter ind på området for extruderede snacks. Virksomheden lancerer to nye koncepter til produktion af extruderede snacks på Interpack-messen og peger på, at der er tale om et helt nyt udvalg af innovative former, der kan åbne nye muligheder via fornyet interesse og variation.
Færdigvarer
To danske vindere af Seafood Prix d’Elite
23.04.08:
Royal Greenland blev belønnet med en af de to førstepriser og Rahbekfish A/S med en af de fem specialpriser - den for detailemballage - ved den ottende årlige Seafood Prix d’Elite-konkurrence for nye produkter i forbindelse med afholdelsen af European Seafood Exposition i Bruxelles, der åbnede i går. Vinderne er blevet fundet blandt 40 finalister.
Giganterne inden for sodavand og kaffe lancerer espresso-baserede drikkevarer
16.04.08:
Kan man hver især sælge henholdsvis 1,5 mia. sodavand dagligt og seks mio. kopper kaffe hver eneste dag over hele verden, så ved man noget om drikkevarer og deres effektive markedsføring. Coca-Cola Company og illycaffè SpA har således netop offentliggjort, at de har indgået en global joint venture aftale, og de nu vil introducere tre premium ready-to-drink (RTD) kaffeprodukter i adskillige europæiske lande i løbet af april måned.
Ændring af dit abonnement
Afmeld nyhedsbrev